Kød: lad os tale om det

Lige nu er kød til debat, og mange stemmer appellerer til at skære det ned til et minimum, eventuelt skære det helt ud af diæten for klimaets skyld. Her bliver kvæget i sig selv ofte gjort til skurken, hvilket fjerner essentielle nuancer fra debatten. 

Derfor er det et godt tidspunkt at fortælle om vores holdning til kødkvæg, og hvordan det indgår i cirkulationen på vores bryggeri:

For os drejer det sig om at sikre den frugtbare jord. Vi dyrker selv vores byg til vores malt (hjørnestenen i ølbrygning), og kvaliteten af vores maltbyg er afhængig af kvaliteten af vores jord.

Groft sagt kan man få frugtbar landbrugsjord på to måder: Den energikrævende metode er at tilføre næring til markerne udefra, og senere rippe markerne for afgrøder, som det sker i de fleste industrilandbrug. Den bæredygtige metode er at lade markerne næres i et kredsløb — og her er kvæget essentielt.

Jordens frugtbarhed drejer sig om kulstoffets cirkulation. Frugtbar jord er rig på kulstof. I et bæredygtigt landbrug som vores, har vi køer på markerne netop fordi de bidrager til ophobningen af kulstof i jorden. Når kvæg indgår i bæredygtige landbrug, er de essentielle for jordens genopbygning.

Hurtigst fortalt foregår det således: Køernes afgræsning af markerne holder græsset i et “gro”-stadie. I dette stadie trækker planterne aktivt kulstof fra luften og ned i mulden. Koen går selvfølgelig samtidig og ånder (dvs udskiller CO2) og bøvser (dvs udskiller metangas CH4) og sender dermed drivhusgasser tilbage til luften. Men hvis koens mad kommer fra græsning, så er kulstof-bevægelsen cirkulær — der bliver altså ikke tilført drivhusgasser til atmosfæren*. Kokasser bidrager desuden også til kulstofophobningen i jorden, og jordens mikrober danner herudfra “humus”, som er fundamentet for en frugtbar jord.

Køerne græsser på kløvermarker, og spiser kløvergræs, som mennesker ikke kan spise. Markernes afgrøder afløser hinanden fra år til år. Dette sædskifte indebærer, at markerne nogle år skal dyrkes med kløver, og samle næring til jorden til de næste års afgrøder.

Køernes “indsats” sikrer ikke kun de næste års afgrøder: de giver endvidere positive konsekvenser for biodiversiteten, både i plante- og dyreriget. Dvs. flere sommerfugle og bier.

Det er naturligvis ikke alt kvæglandbrug, der fungerer således. Så snart man tilfører energi til landbruget for at få mest muligt kød pr. hektar jord, så tilfører man drivhusgasser til atmosfæren, og så belaster vi i allerhøjeste grad klimaet.

Kvæget på Herslev Bryghus’ marker har deres egen historie. Vi begyndte samarbejdet med Østagergaard i 2015. Det er faktisk deres kvæg der går på vores marker, og det er Østagergaard, der passer dyrene. Østagergaard dyrker også korn til mel, og kvæget indgår derudover i deres sociale arbejde med at finde plads i samfundet til udsatte borgere. Køerne spiller altså en rolle i arbejdsdagen for disse mennesker, udover at være kødkvæg, og udover at gøde markerne og dermed hæve kvaliteten af vores øl. Vores samarbejde med Østagergaard er en af grundpillerne i vores virksomhedsfilosofi, der bygger på at cirkulere hinandens ressourcer rundt virksomhederne imellem, til gensidig gavn og støtte. Restproduktet fra vores ølbrygning bliver anvendt som økologisk supplement til dyrenes foder.

Kvæget vil vi altså ikke af med. Vi er meget stolte af vores kød og vores produktionsform, og det økologiske anguskvæg er en del af historien om Herslev Bryghus.

*Den præcise ligning, for at tydeliggøre kulstoffets cirkulation, og indvirkning på klimaet, hos Herslev Bryghus, ville indeholde følgende faktorer:

  1. Kvægets uddunstninger (vejrtrækning, prutter, bøvser, hvoraf de to sidstnævnte er mere aggressive drivhusgasser)
  2. Græssets kulstofindhold
  3. Maskens kulstofindhold (som kommer fra samme marker)
  4. Det kulstof der ophobes i jorden i kraft af, at græsset vokser
  5. Køernes kokasser

Udfra en økologisk forståelse, mener vi at dette regnskab går op til fordel for vores klima, og vi går meget op i recirkulering af ressourcerne for at holde energiforbruget så langt nede som muligt. Vi savner dog stadig præcis videnskabelig dokumentation for landbrugskredsløb i det hele taget, og det ønsker vi os i julegave.

Kattingevej 16, Herslev, 4000 Roskilde
Tlf.: 46 40 18 07

Gårdbutik og køkken åbent alle dage 10-18

 

Al tekst og alle billeder © copyright Herslev Bryghus. Alle rettigheder forbeholdes.