Pale Ale

Engelsk Pale Ale. Pale Ale var den første øl, Herslev Bryghus sendte på markedet, og den er stadig en af vores mest populære øl i sortimentet. Pale Ale er nu økologisk og bliver brygget med Herslev bygmalt fra lokale marker. Vi har udvalgt bygsorten og bestemt, hvilken maltning kornet skal have. 
Pale Ale har en flot ravgylden farve og en frisk og frugtig duft. Øllen er blød og rund med en fyldig smag, og et strejf af humle giver en aromatisk og tilpas bitterhed i eftersmagen. Pale Ale er en øl med duft og smag i perfekt balance.

India Pale Ale

Skarp bitterhed, frisk og fyldig, proppet med økologiske humlesorter; Bravo, Calypso, Centennial, Simcoe, Nelson. En regulær klassiker i sortimentet, hvor nuancerne i humlerne spiller hovedrollen: En frisk duft af citrus, frugt og blomster, der får modspil af fyldig malt.

India Dark Ale

I denne øl arbejder vi med kontraster: Humlens friske bitterhed modvejer maltens mørke tyngde.

Humlen giver fyldig bitterhed til IDA, ligesom i en IPA, men den bliver “dark” (fremfor “pale”) på grund af maltens mørke ristning.

Dette skaber en lidt overraskende balance: Fremfor at få en øl, der er tung som en porter og med en rå humlebitterhed som en IPA, så modvejer humlens bitterhed maltens tyngde, og gør den frisk — og den dybe smag fra ristningen gør, at bitterheden afrundes blødt. Resultatet er altså en øl med det letteste fra begge verdener, og ikke det tungeste.

Double IPA

Double IPA er brygget med bygmalt, hvedemalt og umaltet havre og flere forskellige økologiske humletyper fra hele verden – bla. Cascade og Simcoe. De aromatiske humler giver en frisk duft af humle og citrus, og giver en markant humlebitterhed til smagen, som er kendetegnet for en double IPA. Smagen er behageligt afrundet af de forskellige malttyper.

Hoppy Pils

En bastard som tager det bedste fra en pilsner kombinerer det med friskhed og frugt, som man kender fra en IPA. 

Vores Hoppy Pils tager udgangspunkt i den tyske pilsnertradition, og bliver siden tørhumlet med Simcoe, Bavaria og Comet humler. Brygget med Herslev bygmalt fra lokale marker, og humle af fineste kvalitet fra det sydlige Tyskland.

Kattingevej 16, Herslev, 4000 Roskilde
Tlf.: 46 40 18 07

Gårdbutik og køkken åbent alle dage 10-18

 

Al tekst og alle billeder © copyright Herslev Bryghus. Alle rettigheder forbeholdes.