Beskrivelse
Fra birketræ til øl
Vores BIRK får smagen af hele birktræet tidligt i brygprocessen. Vi tilsætter ikke birkesaft til en færdig øl, i stedet koger vi det kværnede træ sammen med humlen i vores kar, så birkesmagen er med hele vejen fra kogekar til den færdige flaske. På helt samme måde som vi har hø med i kogekarret i vores MARK-serie.
Hvorfor kværner bryggeren et birke-træ?
Hele vores filosofi på Herslev Bryghus er at hælde Herslev på flaske. Lave terroir-øl, der ikke kan laves på samme måde andree steder end lige netop Herslev. På en lys sommerdag gik vores grundlægger Tore ud og smagte på et birketræ, fordi han var overbevist om, at den let pebrede smag af skuddene og bladene måtte kunne bruges i en øl. Men også barken og det lyse ved afgiver smagsnoter i BIRK.
Let, lys sommerøl til lange, lyse aftener
Birk er en let øl, der er inspireret af belgiske wit-øl. Den får noget af letheden fra hveden, bitterheden fra veddet, friskheden fra birkesaften og et strejf af peber fra bladene og skuddene. Birk er lys i farven, og smagen er let og blød. Vi har brugt en begrænset mængde humle, så vi får en mild eftersmag. Gæren tilføjer lidt syre og friskhed i smagsnuancerne.
Bestil din sommerøl online
Birk er den øl, du skal række ud efter, når du serverer rigtige sommermad: salater, lette retter, skalddyr og fisk. Øllen du skal servere, når I skal hænge ud i havemøblerne hele aftenen og noget af natten.
Opbevar din Birk mørkt og kælderkoldt, som alle andre øl. Den her sommerøl skal først ud i lyset, når gæsterne er kommet. Får du svenske gæster, kan du imponere med, at ’birk’ er svensk slang for øl.
Sæson
En serie af øl, der kun bliver tappet, når sæsonen passer. Og bliver de udsolgt, så kommer de først på hylderne (også online-hylderne) igen næste år.
Vejret og afgrøderne skifter i disse sanselige øl, og vores landskabs årstider får lov at udfolde sig i farver og dufte. Tilsammen viser de årets gang i Herslev — og spændvidden i, hvordan vi brygger øl. Vi har både traditionsrige klassikere, som vores jule-trappist Stjernebryg, og nyskabelser som vores hvedeøl med maj måneds asparges.