Leje af fadølsanlæg - Økologisk specialøl fra Herslev Bryghus
🍻 20% på low-alcohol øl i Procent-serien med rabatkode PROCENT20 – FRI FRAGT på alle køb over 500 kr!🍻

Leje af fadølsanlæg

Lej et fadølsanlæg på Herslev Bryghus og få kølig, frisk økologisk øl fra fad til din næste fest.

Anlægget har 2 haner – så du kan servere 2 forskellige øl til dine gæster.

Sådan lejer du et anlæg:

  • Du lejer anlægget fra torsdag kl. 8 og afleverer senest tirsdag kl. 16.
  • Du henter og afleverer, når du vil – inden for din lejeperiode.
  • Du køber fustager separat. (Vælg fustager ved at klikke her)
  • Du skal have nok øl – derfor refunderer vi ubrudte fustager.

Hent:

  • Torsdag mellem 8-18
  • Fredag mellem 8-18
  • Lørdag mellem 12-18

Returnér:

  • Mandag mellem 8-16
  • Tirsdag mellem 8-16

Hent her:

Herslev Bryghus
Kattingevej 16, Herslev
4000 Roskilde
Tlf. 46 40 18 07

 

Vælg din lejeperiode i drop-down menuen nedenfor.

800 DKK

Ryd

Herslev anbefaler...

Sådan bruger du fadølsanlægget 

Vores anlæg skal stå på et bord og kan kobles til to fustager, så du kan servere to forskellige slags øko-fadøl for dine gæster. Det fylder ca. det samme som en lodret ølkasse, så du kan sagtens transportere det i en almindelig personbil. 

 

Klar til kold fadøl 

Sæt anlægget op en halv time inden festen, så øllet når at blive koldt, inden du går i gang med at skænke. Du får selvfølgelig en vejledning med, når du henter dit fadølsanlæg, så du nemt selv kan tilslutte det. 

 

Lej 2 fadølsanlæg og server 4 forskellige øl 

Skal du holde fest for ægte øl-entusiaster, så skal du måske overveje at leje et ekstra anlæg? Så kan du skænke op til fire forskellige øl.  

 

Hvor meget øl skal du købe? 

Vores fustager indeholder 20 liter hver – det giver 50 fadøl á 40 cl. Men det tricky er jo at regne ud, hvor tørstige dine gæster er. Og dér kender du dem jo meget bedre end os. Her er alligevel nogle tommelfinger-regler, som kan hjælpe dig lidt.  

 

Fadøl pr. person:  

Reception        = 1 øl 
Familiefest       = 2-3 øl 
Svendegilde     = 5-6 øl 

 

Skal du leje fadølsanlæg på Sjælland, og er du vild med økologisk gårdbryg? 

Planlægger du at holde fest og vil forkæle dine gæster med økologisk fadøl, så vælg den bedste økologiske craft beer. Lej et fadølsanlæg hos os på Herslev Bryghus og få kølig, frisk øl fra fad til din næste fest. Økologisk specialøl på fad fra gårdbryggeriet i Herslev.  

 

Lidt om Herslev Bryghus 

Herslev Bryghus er et økologisk mikrobryggeri på Sjælland, som værner om den gode smag. Med råvarerne i baghaven har vi skabt et unikt sortiment af mikrobryg. 

Fyld kurven, og vælg mellem mange af Herslevs lokale gourmet-øl på fustage; Prøv eksempelvis vores fløjlsbløde Hvedeøl, vores mest populære og humlestærke Ipa – eller prøv noget helt nyt! Vores boblende, vinøse naturøl fra Mark-serien; Æble, Kirsebær eller Mark Hø! Så skal I nok få et brag af en fest.  

 

Kvalitets-øl og bæredygtighed   

Det, vi går allermest op i på Herslev Bryghus, er at skabe optimale vilkår for at lave fantastisk øl. Vi har Østagergård til at passe kornet på markerne rundt om bryggeriet, som vi så sender selv til maltning. Det betyder, at vi kan styre smagen igennem hele produktionskæden. Virkelig god øl starter med virkelig gode råvarer. Vi vil have mere natur og mindre industri i vores øl. 

 

12 slags øl ad gangen 

Halvdelen af vores øl tappes på flaske, den anden halvdel kommer på fustager til restauranter, øl-barer og private, som lejer fadøl til fest hos os. I tappehallen kan vi fylde 30 i timer af de tolv forskellige øl, som vi har kapacitet til at brygge ad gangen.  

 

Vi brygger med alle fire kornsorter: Byg, rug, havre og hvede 

Byg er den nemmeste kornsort at arbejde med – den har et højt enzymindhold og skaller, der gør det nemt at skylle sukkervandet ud i bryggeprocessen. Hvedemalt giver en cremet smag. Havre giver blødhed i munden, og rug giver øllen karakter af smagen af rugbrød, som vi kender godt her i Norden. Den smag, som passer fortrinligt til et dansk frokostbord.