Morten Wamsler om Mark Æble
Øl- og vinekspert på Flaskehalsen.dk
BYD DINE GÆSTER PÅ NATURENS ØL FRA ET AF DANMARKS FÅ GÅRDBRYGGERIER
På Herslev Bryghus er vi ølbønder og bryggere. Som et af Danmarks første mikrobryggerier — og med afgrøder fra de biodynamiske marker omkring os — har vi fra starten koncentreret vores ølhåndværk omkring vores landskabs rene smage. Siden 2004 har vi ligget i den bakkede natur ved Roskilde Fjord, og den vilde nordiske smag har mange udtryk hos os: Rig bygmalt, birketræerne, hybenroser, æbler, hø og hvede. Det er terroir-brygning, som du kender det fra vinbønder. Vi kalder det naturøl.
HØJ SERVICE OG VIDEN
Med Herslev Bryghus som øl-leverandør, kan du være sikker på et højt serviceniveau og personlig kontakt. Vi ser vores kunder som partnere, der ligesom os brænder for at give den bedste oplevelse som muligt til dine gæster, både på barer, cafeer, restauranter og i butikker. Derfor leverer vi selv og er altid opmærksom på vores kunders behov.
DET SIGER ANMELDERNE
“Der er en imponerende dybde i spillet mellem bitterhed og fed sødme, men det bliver aldrig for meget til, at man kan rumme det hele. Malten er perfekt afstemt, og balancen mellem det bløde og det bitre spiller på højeste niveau. Det er en imponerende flot Porter.”
“En øl i flot balance og dejlig anderledes. Jeg ville blive meget glad, hvis der kommer flere rugøl på markedet. En forunderlig kornsort til godt bryg!”
“Oh, there is just something lovely about the smell of rye … there is no doubt that this is top quality”
"Danmarks mest originale øl... En hø-øl, som er lavet på basis af eget hø. Den smager som en mellemting mellem cider, champagne og øl. Det kan jeg absolut anbefale."
"Den er frisk, den er silkeblød, velbalanceret og meget, meget behagelig. Mmm ... Virkelig dejlig øl ... Jeg er stor fan af Herslev."
"Äppleöl är sällsynta og brukar dra åt alkoläsk. Inta detta, en alkoholsvag hybrid som spontanjäst på hö. Äpplena gör mer väsen av sig än malten, och här finns ingen humle alls, men den sötsyrliga drycken har ändä en botten av spannmål som skiljer den från cider och äpplemust. Sommar!"
4/5 til Mark Æble
"Aroma of leather and marcipan and maybe a bit of wood. Taste is a very pleasant mix of sour cherries, funk, and a very nice acidity. The flavors are like if the beer was barrel aged for years. The complexity is really high and with this level Herslev Bryghus have really positioned themselves as a top Danish farmhouse brewery"
Fra spontangærede sour beers til prisvindende klassikere
Vores kærlighed til øl går i mange retninger. Vi er pionerer indenfor sour beers, men vi elsker i ligeså høj grad en dyb porter og en frisk pilsner.
Vores marker har inspireret den nyskabende, syrlige Mark-øl med spontangærede hø-kulturer. Den vilde syre, der minder om naturvin, har hurtigt fået en stor fanbase. Men vores kærlighed til øl er ikke kun avant-garde. Når vi for eksempel brygger efter trappist-traditioner, som i vores prisvindende Stjernebryg, eller tapper skinnende klar Pilsner med single-estate malt og humle, så er det de helt klassiske brygger-dyder der er i spil. Her er vores bryggeres håndværk alfa og omega.
Den bedste øl bliver brygget i krydsfeltet mellem grænseløs fantasi, solidt håndværk og de råvarer vi dyrker omkring os.
Er øl den nye partner til gourmetkøkkenets retter?
Hos Herslev er øllet en kunstart som vin har ry for at være. Og på bryghuset har vi stor erfaring med at sammensætte ølmenuer med nogle af Danmarks fremmeste kokke. Vi tror på, at øllets nuancer har sin rette plads i selskab med raffineret madlavning. Det kan være den spontangærede syre i vores Mark-øl i samspil med flotte fiskeretter, eller Porterens mørke med dyb simremad. Det vigtigste er, at have smag for mulighederne.
“Der bliver kæmpet meget for, at øl skal have samme status som vin på gourmetrestauranter. Det er helt afgørende, når en gæst bestiller sin mad og valget står mellem øl og vin. Man skal vide om, hvor råvarerne kommer fra og historien om producenten – præcis, som det er kutymen, når god vin serveres,” siger vores grundlægger Tore Jørgensen.
…Og hvorfor kalder vi vores øl “naturøl”?
Når Herslev Bryghus siger naturøl, så mener vi øl der er brygget …
… på lokale, økologiske råvarer i sæson, som vi selv dyrker på marken lige uden for vores gårdbryggeri
… med så få tilsætningsstoffer og manipulation som muligt og fuld transparens i processen
… på råvarer, der får lov at tale for sig selv, dvs. at de kan smages og spores helt ned til det sidste frø
… således, at ”naturen får lov at gå sin gang”, så vidt muligt i selve gæringsprocessen, men også i forhold til, hvilke råvarer, vi anvender, og hvordan vi lader vores frugttræer, marker trives ift. fx biodiversitet og økologi
… så man kan smage det ”terroir”, der omgiver netop Herslev, og som er medvirkende til, at netop denne byg, frugt eller grøntsag trives særligt godt her
… med dyb respekt for naturen og de mennesker, der indgår i vores lille kredsløb